Til forældre2019-10-04T10:37:26+00:00

Til forældre

LLP er det første større Lan-Party i Langå og vi har allerede planer om gentagelser i de kommende år. LLP er en weekend fyldt med sjov og leg for alle computerspils interesserede fra alder 8 år. Og på alle niveauer. De første tanker vi havde med dette var, at vi syntes der manglede dette for de unge i Langå. Der er flere fra Crew der selv bor i Langå og har unge der går i Langå Skole og som spiller computerspil og har et kammeratsskab omkring denne fælles interesse. Det kunne være sjovt at arrangerer en weekend for en masse unge mennesker, som er sammen ét sted en hel weekend, hvor de kan hygge sig med deres venner, få nye venner og være sammen i dette univers af eventyr, fantasi, leg og sjov. Konkurrere på teams, tilegne sig ny viden fra en masse ligesindede.

LLP er også for de lidt yngre computerspillere, der kan hygge sig med Minecraft, derfor har vi lavet denne info for at give forældre indtryk af hvilket arrangement LLP er, samt hvad vi gør for netop, at gøre arrangementet godt og sikkert for alle deltagere og for, at  forældre skal være trygge ved, at sende deres børn og unge afsted til LLP. Vi ser dog gerne, at børn under 10 år har deres enten far eller mor med under hele arrangementet, far eller mors billet vil være en gæstebillet (uden computer).Vil man gerne spille computer må man købe en billet.

LLP har Crew samt et voksen team på 20, der indgår i LLP’s frivillige forældregruppe. De kommer til at gå rundt under hele arrangementet og holde øje med at alle har det godt og dem der har brug for hjælp kan altid få det. Alle os der er der for at hjælpe med, at det hele forløber sikkert vil have røde t-shirts på med CREW på ryggen samt navn.

Man skal være opmærksom på som forældre til unge man sender afsted til LLP:

  1. Der vil blive spist slik, chips og drukket sodavand. Det er ikke Crews opgave at sørge for at den enkelte ikke drikker for mange.
  2. Sovetider vil ikke bliver overholdt, de voksne sørger ikke for, at man kommer i seng til tiden.
  3. Der vil forekomme højt musik fra scenen når der er noget der skal annonceres.

Hvis man som forældre kan accepterer de ovenstående ting så er der ingen tvivl om at Jeres unge nok skal få en helt fantastisk weekend med masser af sjov, underholdning og tid sammen med deres kammerater og finde nye venner.

Forældre skal være trygge ved at sende deres unge til LLP. Derfor har vi også en hård nul-tolerance politik overfor følgende ting.

  1. Nul-tolerance overfor alkohol og stoffer af enhverv art. Hvis man nyder alkohol til LLP’s arrangement, det være sig i hallen eller udenfor er det øjeblikkelig bortvisningsgrund. Det er heller ikke tilladt, at møde op til arrangementet i påvirket tilstand. Hvis Crew vurderer, at en person er påvirket, vil vedkommende blive bedt om at forlade området med det samme uden mulighed for at få sine penge retur.
  2. Nul-tolerance overfor rygning indenfor og det gælder også e-cigarretter. Det foregår udenfor på de afmærkede områder. Ryger man indenfor vil man blive bedt om at pakke sine ting og forlade området med det samme uden mulighed for at få sine penge retur.

Alle voksne der hjælper til vil få nøje instrukser omkring dette.